Arne Jacobsen (1902 – 1971)

Arne Jacobsen blev i 1927 færdiguddannet fra Kunstakademiet i København. Han kan roligt siges at være en af dansk arkitektur og designs renæssance-mænd. Det er ikke kun alene møblerne, som han er blevet kendt for, men hans kærlighed for organiske linjer og skulpturelle linjer i design er i allerhøjeste grad også at finde i hans arbejde med bygninger.
 

Han har designet alt fra en lang række enfamiliehuse, sommerhuse, større boligblokke til flere offentlige bygninger. Her nævnes blot nogle af de mest kendte; Bellevue Teater (1935-36), Aarhus Rådhus (1942), SAS Royal Hotel i København (1960) og Danmarks National Bank (1965). Især SAS Royal Hotel er værd at understrege, idét det uden tvivl er et af de fineste eksempler på ”total miljøer”. Her er Jacobsens kreative talent allesteds nærværende; alt fra strukturen i den elegante gardin-væg, møbler, belysning, tekstiler, dørhåndtag helt ned til bestikket i restauranten. Det var også gennem dette arbejde, at nogle af hans fineste møbler blev introduceret. Stolene Ægget og Svanen udgjorde en interessant kontrast til den kantede, stringente Royal bygning.

I dag anses de for at være ikoner inden for dansk møbeldesign og Udover Ægget og Svanen er nogle af hans mest kendte møbler; Myren, Oxford-stolene,  Mågen, Grand Prix-stolen og ikke mindst 3071 (bedre kendt som Syveren).

Galleri Bakholt

Adelgade 50

8660 Skanderborg

T: +45 86 57 03 23  
T: +45
 22 54 96 84

k@galleribakholt.dk

Åbningstider              

Mandag - fredag: 13.00 - 17.30

Lørdag: 10.00 -14.00

Søndag: Lukket

Galleri Bakholt holder lukket

Mandag den 12. oktober 2020.

Opening Hours                

Monday - Friday: 13.00 - 17.30

Saturday: 10.00 . 14.00

Sunday: Closed

© Copyright 2019 Galleri Bakholt 

  • Wix Facebook page